Blomsten Alle Mennesker Kender Bedst

Det er langt fra alle mennesker, der går særligt meget op i blomster. Jeg tror at alle kan sætte pris på synet af en flot blomst: vi har trods alt et stærkt bånd til naturen. Det betyder dog ikke, at alle dykker dybere ned i denne fascination. Nogle mennesker kan gå forbi en fantastisk blomsterbusk hver eneste dag, i flere år, uden nogensinde at finde ud af, hvad busken hedder. De kan have nydt duften og synet af blomsterne, og set hvordan busken ændrer udseende igennem de forskellige årstider. Alligevel er der på intet tidspunkt en indre nysgerrighed, der giver dem lyst til, at sætte sig mere ind i hvad for en busk det er. Det er også fair nok: der er ikke noget galt med det som sådan. Så længe du kan nyde blomsterne, så ser jeg absolut ikke noget problem. Jeg er dog overbevist om, at du ville kunne værdsætte dem endnu mere, hvis du læste lidt op på dem. Hvorfor ikke gøre dig selv i endnu bedre humør?

Hvis du gerne vil åbne op for, at kunne værdsætte naturen endnu bedre, så skal du selvfølgeligt starte et sted. Naturen er fyldt med fascinerende ting. Du kunne bruge et helt liv på, at sætte dig ind i fuglenes sang, himlens mange skyer, eller de mange forskellige dyr og planter på jorden. Hver eneste lille del af naturen er et skatkammer af skønhed og overraskelser. Udfordringen ligger altså i, at starte et sted, hvor du hurtigt og let kommer i gang. Det handler om at tage fat i en lille bid af naturen, som du hurtigt vil kunne værdsætte, så du kan begynde at opbygge dig en appetit for mere.

Jeg anbefaler typisk, at folk starter med at sætte sig lidt in i tusindfryd. Der findes mange forskellige blomsterarter derude, men tusindfryd er den blomst, som alle mennesker kender bedst. Nu sidder du måske med et lettere skeptisk udtryk på ansigtet, og tænker: ”Jeg ved da ikke noget om tusindfryd?”. Måske du ikke er særligt bekendt med navnet, men jeg lover dig for, at du kender til tusindfryd. Det er nemlig den mest stereotype blomst der findes!

Hvis du beder et barn om et tegne en blomst, så er det praktisk talt altid en tusindfryd de tegner. Med sit store, runde, gule center, og lange hvide blade. Hvis du beder nogen om at forestille sig en blomst, så er det næsten altid en tusindfryd, der dukker op i deres tanker. Det er derfor jeg synes, at tusindfryd er det perfekte sted at starte. Du har allerede nu lært noget, om denne smukke blomst, som du ikke vidste før. Du kender nu til dens navn, og til hvor udbredt billedet af den er, i de fleste menneskers tanker. Hvorfor ikke læse mere op på blomsten, så du kan værdsætte den endnu mere, næste gang du ser den?

Relaterede indlæg

Nyeste