Går du og drømmer om at bygge dit nye hjem eller renovere ejendommen, du allerede bor i, kan der være flere ting, som du bør være opmærksom på. Hvis du interesserer dig for renovering, DIY-projekter og indretning, har du mange spændende timer og oplevelser foran dig, men står du uden erfaring, og er du ikke helt sikker på, hvordan man skaber fundamentet for et solidt og sikkert hjem, så bør du kontakte en bygningskyndig, som kan råde og vejlede dig og dit byggeprojekt.
Hvis du godt kunne tænke dig at klare ærterne selv, og håber du også på at kunne spare en smule penge ved det, kan det sagtens lade sig gøre. Det er dog ikke særlig morsomt at have slået en væg eller to ned for efterfølgende at finde ud af, at den var bærende. Selvom renovering- og byggeprojekter vil være af bekostelig karakter i sig selv, giver det altså god mening at spørge en professionel, inden man går i gang. Det vil være alle pengene værd.
Konsulter altid en bygningssagkyndig
Går du med tanken om at købe et nyt hus, bør du altid kigge ind i husets tilstandsrapport, og har man ikke nogen erfaring med at læse sådan en rapport, kan den virke noget forvirrende. Derfor giver det mening at konsultere en bygningssagkyndig, som kan hjælpe dig med at udarbejde, læse og overskue ejendommens tilstandsrapport.
En bygningssagkyndig vil være i stand til at hjælpe dig med at skabe et overblik over ejendommen så du ikke kommer til at købe en ejendom, som er lige til at rive ned. Det er nemlig ikke altid til at gennemskue husets fejl og mangler på overfladen, og her vil en bygningssagkyndig være i stand til at se igennem ejendommens flotte facade.
Skal du derimod sælge din bolig og tegne en ejerskifteforsikring, så vil Sikkerhedsstyrelsen beskikke en sagkyndig til at gennemgå huset og udarbejde en tilstandsrapport. Det er frivilligt at tegne en ejerskifteforsikring, men det kan være en fordel, hvis det viser sig, at huset har skader, fejl og mangler, som ikke er nedskrevet i tilstandsrapporten.