Den Nye Ford Kuga er Perfekt Til Drengerøven

0
199

Rigtigt mange mænd har siden barndommen haft en stor fascination af biler. Der er bare et eller andet utroligt maskulint og inspirerende ved en lækker bil. Måske er det alle de mange hestekræfter der er spærret inde i motoren – en form for brutal kraftanstrengelse som er under førerens kontrol. Det kan også være det bare er fordi, at mange af de største idoler for mænd, ofte bliver sat side og side med lækre sportsvogne. Uanset hvad der har gjort interessen i biler til noget, der er så udbredt blandt mænd, så er det i hvert fald noget der følger mange af os igennem hele livet.

Når man har denne fascination af sportsvogne, så kommer man dog også i en lidt speciel situation. Det kommer nok ikke bag på nogen, at det er de færreste der nogensinde kommer til at eje en Ferrari eller Mazda MX-5. Når man først får øjnene op for biler som barn, så kan man fint drømme om disse luksuriøse og vildt hurtige biler. Drømme koster ingenting, og det er klart en fordel, når man er et barn og altså ingen penge har. Man har selvfølgeligt heller ikke noget kørekort, så drømmen kan få lov til bare at være en drøm.

Senere får man sig selvfølgeligt et kørekort, og så kommer drømmen om en lækker bil ofte tilbage i endnu stærkere form. Nu kan du reelt køre i din drømmebil, hvis du altså bare havde råd til den. Igen er det dog de færreste 18-årige der har råd til en sportsvogn, så det bliver ved drømmen. Man er stadig ung og ambitiøs, så man kan drømme om en fremtid, hvor man har fået et velbetalt arbejde og 10 forfremmelser, så man kan gøre drømmen til virkelighed.

Som tiden går bliver man dog mere realistisk. Selv hvis man arbejder virkeligt hårdt, og gør alting rigtigt, så kan sådan en bil stadig koste langt flere penge, end man har lyst til at bruge. Man begynder samtidig at få andre prioriteter: med kone og børn er en sportsvogn ikke rigtigt en praktisk bil længere. Selv hvis man havde råd til den, så ville den ikke dække ens behov særligt godt, og den ville nok bare stå og samle støv i garagen.

Det er altid en skam, når drømme bare sådan dør. Det er derfor jeg blev så ekstatisk, da jeg så den nye Ford kuga. Jeg har altid været imponeret over hvad man fik for pengene i en Kuga, og det er da også en model, der dækker behovet i en familie som min rigtigt godt. Det der virkeligt får den nye Ford Kuga til at skille sig ud er designet: det nye sporty design! Pludseligt kunne min drøm godt gøres til virkelighed: og jeg behøv ikke engang at gå på kompromis med mine nye værdier!