Husker du hvor godt vi havde det, da vi var børn? Man havde ikke rigtigt ansvar for noget som helst. Der var voksne der tog sig af én, og det eneste man behøv at gøre var, at være nysgerrig. Børns nysgerrighed udspiller sig typisk i form af leg og opdagelse med alle sanserne. De er så opslugte i øjeblikket, at de nogle gange slet ikke hører, at man kalder efter dem. Det må være helt og aldeles fantastisk at have det sådan! Bare at være helt og aldeles tilstede i nuet, uden en eneste bekymring.
Men hvad er egentligt grunden til, at vi holder op med at leve sådan? Vi kommer selvfølgeligt ikke udenom, at vores ansvar vokser med alderen. Vores forældre, og andre voksne, kan ikke klare alting for os hele livet. Efterhånden som vi bliver ældre får vi mere og mere ansvar for os selv. Vi må selv komme rundt, vi må selv få noget at spise, og vi må selv finde ud af, hvordan vi vil tjene penge til mad og tag over hovedet. Jo ældre vi bliver, jo mere er vi på egen hånd.
Men betyder det virkeligt, at vi er helt afskåret fra barndommens glæde? Bare fordi vi har nogle ting der skal klares, og som er vores eget ansvar, er det så bare slut med at være nysgerrig og tilstede i nuet?
Nogle vil mene, at svaret er ja. Jeg kan godt se deres perspektiv: de fleste mennesker oplever i hvert fald, at barndommen er et overstået kapitel. Nu er hver dag en slags kamp for overlevelse. Vi arbejder hårdt, presser os selv til konstant at blive bedre, og løfter vores ansvar så godt vi kan.
Men vi har da fritid, har vi ikke? Jeg tror problemet er, at vi spilder den tid vi har til os selv, på at gøre ligegyldige ting. Alt for ofte sidder vi i vores ”fritid” og bekymrer os om ting. Vi føler måske en angst over, om vi gør det godt nok på arbejdet, eller om vi risikerer at blive fyret. Måske slår vi os selv i hovedet over en dum ting vi gjorde, eller noget vi fik sagt på en forkert måde. Andre gange tænker vi tilbage på vores minder: drømme der aldrig blev til noget. Man kan let blive deprimeret når man bruger alt sin tid på at tænke på fortid og fremtid. Mange ”flygter” derfor fra disse tanker ved at se fjernsyn, spille spil eller klikke hvileløst rundt på de sociale medier. Men det er da også spild af god fritid!
Jeg besluttede mig derfor for, at gå tilbage til barndommen. Det var koldt udenfor, så jeg købte mig en flyverdragt – for ja, man bliver aldrig for gammel til at gå med flyverdragt! Allerede da jeg havde iklædt mig den følte jeg mig som et barn igen. Jeg havde en indre energi jeg ikke havde følt i årevis, og en voksende nysgerrighed. Jeg havde ikke rigtigt en plan: jeg skulle bare udenfor, og så se hvad der skete. Det var den bedste og mest afstressende dag, jeg nogensinde har haft. Jeg kan kun anbefale andre, at prøve det samme!
