Perfektion Holder dig Tilbage fra en Lækker Stil

Kender du følelsen af at kigge dig i spejlet om morgenen, og føle dig lettere skuffet over, hvad du ser i spejlet? Der er mange ting at se til i dagligdagen, og vi laver hver især vores egne prioriteter. For nogle er mode og stil en af de ting de prioriterer højest, og de har derfor skabet fyldt med moderigtigt tøj, og de elsker synet af dem selv i spejlet hver morgen. Men hvad med dem, der prioriterer det lavere? Er de bare dømt til, at skulle klæde sig kedeligt på, og aldrig fange deres eget smil i refleksionen?

Selvfølgeligt ikke! Hvis det går dig på, at du ikke har moderigtigt tøj på, så er det en prioritet for dig. Vi prioriterer jo de ting, vi finder vigtige. Hvis det ikke var vigtigt for dig, hvordan du så ud, så ville du være ligeglad. Du ville kigge i spejlet og ikke tænke over dit tøj. Det ville ikke være vigtigt, derfor ville det ikke være en prioritet, og derfor ville du ikke have nogle negative følelser forbundet med det.

Men fordi du ikke kan lide det du ser i spejlet, så ved du, at mode har en plads i din liste over prioriteter. Men hvis det er tilfældet, hvordan kan det så være, at du ikke er klædt pænere på? Det er vigtigt for dig, det er prioriteret, men resultatet er alligevel skuffende. Hvad i alverden foregår der?

Det kan godt ligne et paradoks, men det hele bunder faktisk ud i perfektionisme. Den udfordring du står overfor er, at du stiller alt for høje krav til dig selv. Lige nu tager du ingen eller minimal handling i forhold til at klæde dig moderigtigt på. Du kunne let gøre en lille smule mere, hvis du besluttede dig for at gøre det. Hvordan ved jeg det? Jamen det er da også ganske simpelt: du har allerede evnen til at skelne imellem tøj der er moderigtigt, og tøj der ikke er moderigtigt. Det er denne evne du benytter dig af, når du kigger dig selv i spejlet, og ikke er tilfreds med det du ser.

Den evne er det eneste der reelt skal til for at forbedre situationen. Du tager bare ud i en tøjbutik, prøver et nyt par pukser på, og ser dig selv i spejlet. Hvis du er tilfreds med det du ser, så ved du, at disse bukser er mere moderigtige end dem du allerede ejer. Hvis du ikke er tilfreds, så prøver du ganske enkelt bare andre par bukser, ind til du finder nogle du kan lide.

Det er simpelt og lige til: så hvorfor gør du det ikke? Det er her perfektionismen kommer ind i billedet. Alt for mange er ikke villige til at acceptere en gradvis forbedring af deres stil. De ser sort og hvidt på tingene: enten er de 100% moderigtige, eller også kan de ligeså godt droppe idéem om, at følge moden. Men hvor i alverden kommer den tankegang fra? Ingen er perfekte, og du holder dig selv tilbage fra at have en lækker stil, ved at forvente perfektion fra dig selv.

Så drop perfektionen, og begynd at lave de små forbedringer, som du ved vil føre til en bedre stil. Med tiden vil du blive mere og mere glad for det look du ser i spejlet.

Relaterede indlæg

Nyeste