Find solide beslag til dit byggeprojekt

0
202

Der er mange folkesporter i Danmark. Fodbold er nok den mest udbredte, men aktieinvesteringer fra køkkenbordet og langtidsmorfar på sofaen ligger også højt på listen. En af de allermest populære er gør-det-selv-byggeri, som udøves af stort set alle, der har hus og have. Vi elsker at bygge vores egne små redskabsskure, carporte og brændeskjul, og vi er temmelig dygtige til det. I hvert fald når vi selv skal sige det. Og det er ikke svært, når bare man sætter sig ind i sagerne.

Man kan ikke finde ret mange af den slags byggeprojekter, hvor der ikke skal bruges beslag. Hvis noget træ virkelig skal holdes godt fast, så er beslag en gave fra himlen. Og kigger du forbi dit byggemarked, for eksempel Stark, så finder du et udvalg af forskellige beslag, som kan slå benene væk under selv den mest erfarne gør-det-selv-person. Beslag og hængsler er noget af det, der bruges mest af, både af professionelle og gør-det-selv-folk.

Kært barn mange navne

Vinkelbeslag, normplader og bjælkesko er blot nogle af de navne, det kære barn har fået. Det store udvalg af forskellige beslag gør det nemt at finde lige præcis det, man står og mangler til sit byggeprojekt. Det er skønt at gå på opdagelse i byggemarkedet og finde de rette løsdele, som skal være med til at komplettere ens seneste byggeri. Jo flere gange man har været der, desto mere føler man sig hjemme.

Man lærer alle de mange navne på værktøjerne, sømmene og beslagene, og ved på hvilke hylder de findes. Det er en stor fornøjelse at være en erfaren gør-det-selv-person, som hjemmevant bevæger sig rundt i byggemarkedet, med materialeliste og tommestok under armen. Der ligger en forventningens glæde i at gå og handle ind til et nyt byggeri.

Spørg dig til råds

Har man svært ved at afgøre hvilket beslag, der lige passer bedst til det, man er ved at bygge, så kan man altid spørge om råd. Også når man handler online. Der er altid nogen på chatten i shoppen, som kan hjælpe med et godt råd, hvis man spørger.