Det har været populært at spille Backgammon i sin fritid nærmest lige siden spillet blev opfundet. Det er et ganske simpelt spil, som man dog alligevel kan bruge lang tid på at fordybe sig i. Hver spiller får femten brikker og flytter dem rundt på brættet med de velkendte trekanter i to forskellige farver. Reglerne er forholdsvist hurtige at læse op på og forstå. Det er nok denne simplicitet der har gjort, at backgammon i dag er at finde i nærmest enhver legetøjsbutik. Brætspil er selvfølgeligt blevet pressede lidt af, at der i dag findes så mange digitale spil til spillekonsoller, computere og mobiltelefoner. Der er dog intet der tyder på, at backgammon eller de andre brætspil helt uddør – tværtimod ser de ud til at vokse i popularitet lige for tiden. Jeg tror at vi mennesker er begyndt at opsøge mere fysiske former for socialt liv, i takt med at de bliver opmærksomme på de negative sider af de sociale medier. Den moderne teknologi gør en masse ting hurtigere og mere effektive: men den har ikke umiddelbart hjulpet os med at komme tættere på hinanden. Mange af vores forhold er i stedet blevet overfladiske og intetsigende. Et tryk på en ”Synes godt om”-knap giver ikke nær den samme følelse, som en ægte high-five når man har gjort det godt i den virkelige verden.
Det sociale aspekt er derfor helt sikkert en af de ting jeg elsker ved at spille backgammon. Spillet bliver noget vi socialiserer hen over, og det gør faktisk kommunikationen lettere. Hvis man bare sidder foran hinanden, uden noget til at distrahere sig, og skal snakke, så føler man straks en masse pres. Pludseligt er alt hvad man siger nødt til at være interessant og spændende i sig selv, ellers risikerer man at kede den anden person. Hvis man derimod spiller et spil, så sikrer spillet at begge parter er underholdt og har noget at give sig til. Man kan sige hvad der falder én ind, uden at skulle overtænke tingene, og det kommer der helt naturligt rigtigt gode samtaler ud af.
Man kan selvfølgeligt socialisere hen over ethvert spil. Ludo eller Uno kan gøre det ligeså godt, og der kan man endda involvere flere spillere. Det sker da også af og til, at jeg inviterer venner eller familie til at spille andre spil. Backgammon har dog en helt særlig plads i mit hjerte, fordi spillet aldrig bliver kedeligt. Det kan spilles på så mange niveauer, og man kan lære noget i hvert eneste spil, når man har en værdig modstander. Hvis jeg ved, at den anden person kan give mig kamp til stregen, så foreslår jeg derfor altid backgammon: det er det spil, der har vundet mig hjerte, og sådan er det altså bare.
